Psykoterapi / Somatic Experience®
 
 
Her kan du se et kort klip, hvor grundlæggeren af
Somatic Experience®
 Peter Levine, kort redegør for tankerne bag.

 

 
 
 
 

Somatic Experience®

 
 
Somatic Experience® er en terapeutisk metode, som er virksom til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer. Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og stressreaktionerne opløses.

Teorien bag metoden, som bliver understøttet af nyeste forskning, er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen hvorved der udvikles symptomer.

Symptomer kan være kronisk træthed, nedsat koncentrationsevne og kortidshukommelse, migræne, PTSD symptomer, angst og depression.

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen. Med SE metoden er det muligt at frigøre spænding fra de instiktive reaktioner, der er fastlåst i kroppen og ved en nænsom guided sanseproces understøtte nervesystemet naturlige bevægelse fra stress mod balance og ro.

Somatic Experience® metoden er udviklet af Peter A. Levine Ph. D, psykolog og biofysiolog. Han studerede dyrenes reaktion på stress og trusler på livet og undrede sig over at de ikke blev traumatiseret. Ved et livslangt studium af dyrenes og menneskernes reaktioner og vort nervesystems funktion, som vi i vidt omfang har til fælles med dyrene, har han udviklet Somatic Experience® som metode.  

 
 
 
 
 
 
 
Symptomer på traumatiske efterreaktioner kan være:
 
depression
panikangst
stress
hukommelsesproblemer
træthed
migræne
seksuelle problemer
kroniske smerter
 
Overgreb, overfald og tidlige omsorgssvigt kan også påvirke evnen og lysten til at danne tætte relationer og opleve intimitet.
 
 
 
Helle Dueholm | CVR: 26353262  | Tlf.: 26 20 39 28