Psykoterapi / Hvilken terapiform ?

Hvilken terapiform ?

Du behøver ikke selv at regne ud, hvilken type session du kan få mest udbytte af.
 
Præsentationen af de forskellige terapiformer er for at give dig en ide om hvilken faglig ramme, vi vil kunne arbejde indenfor. I mit arbejde er det altid dig som klient og din helt individuelle situation som er afgørende for hvilken vej vi vælger at gå.
 
På vores første møde vil vi aftale fokus for vores arbejde, og jeg vil spørge til dine forventninger og hvordan du helt konkret vil kunne mærke og registrere at der sker fremskridt. 
 
Du vil kunne få et direkte indtryk af hvordan jeg arbejder, hvem jeg er som menneske og om den personlige kemi passer.
 
Hvis du gerne vil vide mere inden vores første møde, kan du altid ringe eller sende en MAIL
 
På Dansk Psykoterapeutforeningens hjemmeside kan du læse om forskellige terapiretninger.
 
Min måde at arbejde på ligger indenfor den Humanistisk Orienteret Psykoterapi med udgangspunkt i Gestalt, Eksistentiel og klientorienteret terapi, samt tager afsæt i kropsorienteret Terapi.
 
Derudover er jeg specialiseret i Somatic Experience® og Mindfulness / Mindsight® terapi
 
Læs mere HER
Helle Dueholm | CVR: 26353262 | Kroghsgade 1, 2100 København Ø  | Tlf.: 26 20 39 28